Speciale krav fra ITU studieordning
§ 15. Specialeskrivning følger samme regler som andre projektaktiviteter, jf. § 13, dog gælder følgende specielle forhold for specialer.
Stk. 2. Et speciale skal have et omfang på 30 ECTS-point. Det udarbejdes individuelt eller i en gruppe af maksimalt 4 studerende. Den normale specialeperiode er på 6 måneder, eksklusive forsvar.
Stk. 3. Specialeemnet og projektaftalen udarbejdes i samarbejde med én eller flere vejledere.
Stk. 4. Specialet kan tidligst påbegyndes (og afsluttes) efter afslutning af studieaktiviteter
svarende til mindst 60 ECTS-point. Specialet afsluttes med en skriftlig rapport og et mundtligt
forsvar. Specialerapporten udarbejdes på dansk eller engelsk.
Stk. 5. Specialerapport og forsvar skal dokumentere den studerendes opnåelse af uddannelsens
formål, jf. § 1, Ved anvendelse, formidling eller uddybning af specialiseret viden inden for den pågældende kandidatlinje. Et speciale kan have karakter af at være eksperimenterende, formidlende eller nyskabende.