Så fik vi sat gang i specialet igen efter at vi begge har fået jobs og blevet travle folk. Men vores lille guldklump glemmer vi skam ikke, så vi drog en tur til Aalborg Universitet, hvor vi var blevet inviteret til at deltage i et lille seminar omkring fremtidens metoder til brugerundersøgelser. Mere konkret: Vi præsenterede vores ide for James Lull og han var vild med det. ![]()


Lagt i 1 | Leave a Comment »
Hvorledes kan vi udforme og anvende online fotodagbøger som undersøgelsesteknik, til at generere viden om deltageres adfærd og meninger, ved hjælp af fotodelingsservicen 23hq?
Dette gør vi ved først at belyse fotodagbogsteknikkens potentielle værdier og komplikationer ud fra en række teoretiske overvejelser. Derefter afprøver vi teknikken i praksis, via tre forskellige cases; ’pilottesten’, ’Det digitale hjem’ og ’Mobilspilspigerne’. Med Pilottesten afprøver vi hvilke problemer og muligheder, der kan opstå i forbindelse med skabelsen af materiale, og hvordan det kan lade sig gøre rent praktisk at gennemføre en online fotodagbogsundersøgelse via 23hq .
Med erfaring fra pilottesten, gennemfører vi herefter i samarbejde med Copenhagen Living Lab Ddh-casen, hvormed vores formål primært er at afprøve hvilken type viden, der kan skabes via online fotodagbøger, om hvorledes en række udvalgte underholdnings og kommunikationsteknologier og services spiller sammen og indgår i hverdagen hos en dansk familie. Endelig observerer vi i casen ’Mobilspilpigerne’ hvorledes spilfirmaet 3rd Person i samarbejde med CLL anvender fotodagbogsteknikken i udviklingen af et mobilspil til kvinder. Ud fra den teoretiske og empiriske belysning af fotodagbogsteknikken vil vi diskutere problematikker og muligheder i forbindelse med brug af teknikken til brugerundersøgelser såvel som designudvikling.
Lagt i Ikke kategoriseret | Leave a Comment »
Lagt i Ikke kategoriseret | Leave a Comment »
- Specialet hovedpunkter – hvad er konklusionen på problemformuleringen – hvad er vores konkrete anvisninger?
- Hvad er det for nogle områder vi har brug for ny at gå i dybden med eller redegøre for/ændre for at teknikken kan videreføres?
- Hvad er status på teknikken hos CLL – De har lige oprettet en ny fotogruppe og skal samarbejde med Vision Pool
- Hvis vi havde anvendt en anden teori istedet for ANT hvordan ville det så have set ud?
Lagt i Ikke kategoriseret | Leave a Comment »
Lagt i Ikke kategoriseret | Leave a Comment »
Lagt i Ikke kategoriseret | Leave a Comment »
Speciale krav fra ITU studieordning
§ 15. Specialeskrivning følger samme regler som andre projektaktiviteter, jf. § 13, dog gælder følgende specielle forhold for specialer.
Stk. 2. Et speciale skal have et omfang på 30 ECTS-point. Det udarbejdes individuelt eller i en gruppe af maksimalt 4 studerende. Den normale specialeperiode er på 6 måneder, eksklusive forsvar.
Stk. 3. Specialeemnet og projektaftalen udarbejdes i samarbejde med én eller flere vejledere.
Stk. 4. Specialet kan tidligst påbegyndes (og afsluttes) efter afslutning af studieaktiviteter
svarende til mindst 60 ECTS-point. Specialet afsluttes med en skriftlig rapport og et mundtligt
forsvar. Specialerapporten udarbejdes på dansk eller engelsk.
Stk. 5. Specialerapport og forsvar skal dokumentere den studerendes opnåelse af uddannelsens
formål, jf. § 1, Ved anvendelse, formidling eller uddybning af specialiseret viden inden for den pågældende kandidatlinje. Et speciale kan have karakter af at være eksperimenterende, formidlende eller nyskabende.
Lagt i Ikke kategoriseret | Leave a Comment »
beskriv Vores etnografiske rolle. Hvor er vi henne. Hvillken rolle har vi som projektledere. Godt med et reflektionsafsnit hvor vi betragter vores egen rolle, det skal holdes op i mod hvordan det har påvirket vores undersøgelse og vores data. Skriv i metoden om vores skiftende roller som etnografer deltagere og forskere. Gerne med et eksempel som vi skriver det ud fra.
Vi har ikke snydt – vi har taget et valg, vi gjorde for at teste hvad der ville ske hvis der ikke var billeder.
Fint hvis teorien kommer mere i spil.
Konklussion på metode. Godt at liste problematikker. Han synes ikke som mach at det bliver for konkluderende.
Godt med det klash der er mellem pd/ must og etnografi at skulle udvikle noget eller undersøge. Det blomberg starter – der kunne vi godt selv komme mere på banen. Teoretiske diskussioner skal ned i teorien.
Godt at sammenholde de forskellige retninger.
Godt med rapid etno. Beskriv hvad man ikke får med. Man får ikke folks forståelse af deres egen situation med. Etnografiens styrke er den lange peroide hvor man kommer ind under huden på folk og får et holistisk syn på den hverdag folk lever. Det får man ikke med i rapid. Scot mener at vores kultur er styrende for den måde vi bruger teknologi. Ant siger ikke noget om kultur og sociologi og epistemologi. Den siger kun noget om håndgribelige ting. Dvs tillid kan ikke være en aktør men privat/offentlig funktionen kan. En kritik af ant er at kun er god når den bliver koblet med noget andet. Den er mere et perspektiv på verden end en teori om verden. Ant har et micro perspektiv. Den er belvet kritiseret for at den er så banal og simpel og den ser ikke på samfundets macrostrukturer. Det er en gammel 90’er kritik. Det er bedre at vise hvad den har og ikke har gjort for vores speciale og analyse.
Vælg aktør eller aktant eller skriv fodnote. Når aktører indgår i relationer med hinanden bliver de til aktanter. Aktanter er kæder af aktører. Eks delene i en kuglepen er aktører og hele kuglepennen er aktanter.
ANT Efter akrich eksemplet med problemet med lyset. Her sætter man ind med vores teknologi. Giv et eksempel på hvordan fotodagbogsteknikken kunne bruges til at dokumentere når teknologien ikke virker. Vores teknik vil være god til at beskrive problemer. Her er en diskussion med eksempelt med ddh. Og peter danholt.
Hvis vi laver et script er det vigtigt at pointere at det er de aktører vi pointerer. Der er mange andre.
Vi kan ikke sige at vores teknik inddrager hele netværket, men mere af netværket end interviews og den inddrager netværket på en anden måde end andre metoder. Det er ganske vist dem der udvælger hvad de fotograferer og beskriver, men projektleder kan udvidde netværket ved at lave senere inteviews udfra billederne.
Etnografien er en meget anvendt metode indenfor ant. (diskursanalyse er også en brugt metode)
Tid er en vigtig faktor i teknikken. De ville blive bedre når de har vænnet sig til at dokumentere og tiden bliver ikke så kostbar fordi deltagerne kan arbejde selvstændigt. (Vi diskutterer det lidt i forhold til at deltagerne er selvkørerne).
Vi kan gøre os nogle overvejelser om hvor langt tid det tog med forberedelse gennemførelse og analyse i forhold til hvad vi ahvde forestillet os.
Inspireret af en posthumanistisk tilgang. Det mener søren ikke. Søren forstår at man tager evnen til at handle væk fra mennesket. Eller rettere blander den med noget andet. Man har fokus et andet sted. Det er en accept af at der er meget andet end mennesket der handler. Der er mange andre kræfter der handler. Det er et radikalt anderledes syn på hvordan verden hænger sammen. Fjern ordet posthumanistisk.
Diskussion af Barthes bliver ikke fulgt til dørs. En måde at følge den til dørs er cris cohens artikel, hvor han diskutterer fotografiets status. Der mangler noget om hvad er fotografiets betydning i dag. Skriv at vi inddrager Barthes for at starte diskussionen af essensen af billeder og ord. Husk at samle op på det når vi analyserer og finder ud af hvad ord og billeder gør i vores casens.
God fremdrift med at vi sniger pink ind. Godt med den opsummering der er efter afsnittet. Den skal forholde sig mere til teksten oven over, evt. skal den ned under hele afsnittet.
Den forskning der har været i moblogging – forholder vi os til den efter analysen?
Antagelser: Det kunne være ok med tre linier om hvorfor vi har antagelserne. Fremhæv et problem eller konflikt. Det betyder ingenting for Søren.
Husk at konkludere værdier måske ikke kommer så meget frem uden interviews.
Lue ud for gentagelser.
Vise hvor vi placerer os i forhold til red og design it.
Opsummeringer skal lede op til det næste – det skal ses som overgange.
11 – en mere overordnet styr på de teoretiske overvejelser.
En god ide.
I sin anlyse administrere sin teori, vise relevansen af teorien forholde empiri og teori.
En klar gennemgående struktur. Man skal hele tiden som læser vide hvorfor det er interessant at læse det, man læser lige nu. Det kan ikke gøres ved at skrive det eksplicit. Det skal vises i den måde, man behandler sin tekst på. Der mangler overgange.
Lagt i Vejledning | Leave a Comment »





